You may call me ‘Rulle-Marie’! Hvorfor? Læs med her …

Egentlig er det en smule pudsigt, at det først er nu, jeg er kommet igang med at rulle. ‘Trenden’ har jo været der længe, og som total hudpleje-junkie er det nærmest en skændsel, at jeg ikke har kastet mig ud i projektet før nu.

”Better late than never,” som man siger, og heldigvis for det! For jeg er ovenud begejstret – jeg kan nemlig se enkelte linjer forsvinde, allerede efter blot en uges brug. Selv min skønne teenagetøs kan se det!

Trut, truttelut og trommehvirvel, hvorefter jeg skråler højt “Jeg ELSKER altså bare, når jeg finder noget, der har en synlig effekt – og hurtigt. Love it, love it, love it!” …

Det er egentlig ikke fordi, jeg er ked af mine linjer … der kommer jo alligevel flere til år efter år, men det er nu alligevel skønt at kunne ’modarbejde’ dem en smule.

Hvad er det for en fætter?

Der er tale om Swissclinic Skin Roller, som indeholder 540 mikronåle af japansk kirurgisk stål. Nålene på min udgave er 0,5 mm., men du kan også få dem 0,2 mm. – alt efter behov og formål. 0,2 mm. er velegne til anke, ar og pigmentforandringer og 0,5 anbefales til anti-age behandling mod linjer og rynker.

Hvordan bruger du den?

  1. Rens huden godt ved aftentid.
  2. Rens rullen inden brug. På den måde sikrer du, at den er ren og ikke skaber ubalance eller tilfører bakterier i huden. Til afspritning bruger jeg ‘Sanitizing Spray‘, da jeg ved, den er skabt til formålet og derfor ikke irriterer huden unødigt.
  3. Du ruller nu forsigtet og sirligt over huden, for på den måde at stimulere produktionen af kollagen, øge blodcirkulationen og dannelse af nye hudceller. Når du ruller, tager du en del af gangen: pande, kinder, hage, over læben/undernæsen, næse og så meget forsigtigt hen over huden under øjnene (jeg holder mig min. 2 centimeter væk fra øjet). Husk at hver del af ansigtet skal rulles over i 4 retninger: vandret, lodret, stråt mod højre, skråt mod venstre.
  4. Når du har rullet ansigtet igennem, afslutter du med en god og nærende serum. Vent til den er godt absorberet (gerne 5-10 minutter) inden du påfører din fugtighedscreme.

Hvor tit?

Jeg bruger den hver aften i en uges tid. Så holder jeg en pause – igen på en uges tid (det er jeg igang med netop nu), og så forventer jeg, at tage den op igen. Men pauserne er vigtige, så huden kan få lidt ro og restituere.

Nogle bruger den kun et par dage om ugen. Det er lidt forskelligt, hvad huden kan holde til – så prøv dig forsigtigt frem, hvis du er i tvivl.

Hvor lang tid tager en rullemanøvre?

Jeg har ikke taget tid, for jeg gør det til et lille hyggeprojekt, mens jeg ser nyhederne, en god dokumentar eller krimiserie, som hører til mit favorit-TV! Men jeg vil tro, at vi er ude i 10 minutter i det hele for mit vedkommende.

 

Så ja, herhjemme rulles der igennem nu. Til stor begejstring! 🙂

 

Har du selv været i gang med rullen? Kunne du, som jeg, se resultater ret hurtigt?

 

Kram til jer alle her fra den nye ‘Rulle-Marie’,

Anne

 

———————————————————–

Indlægget indeholder ingen affiliate links, og jeg bliver ikke økonomisk begunstiget på nogen måde i form af betaling. Dog har jeg af Swissclinic og Amazepress modtaget produkterne til test med ønske og håb om omtale og dermed ‘reklame’.

Holdningerne er som altid mine egne! 🙂

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
One Response to “You may call me ‘Rulle-Marie’! Hvorfor? Læs med her …”
  1. Jeps… jeg er også sprunget med på bølgen – og kan også se det… mest at huden i ansigtet er blevet mere jævn at se på.
    Jeg ruller ca. hver tredje dag og holder så pause ind i mellem… så der er åbenbart flere måder at gøre det på.
    Kram!

Leave A Comment