Vi er ganske givet ude i en eller anden meget mærkelig neurose her!

Hvordan er det lige, at jeg har det med farven rød?

Det er faktisk først for nyligt, at jeg har åbnet op for farven rød i mit klædeskab og jeg bevæger mig længere og længere ud, hvor jeg ikke kan bunde… i det røde univers!

Men det er kun i forhold til beklædningen, at jeg har åbnet op for farven. I indretningsøjemed kan jeg forsat ikke rumme den; så hjemme hos mig vil du aldrig se skyggen af hverken røde julehjerter eller nisser i løbet af december måned, røde servietter, røde lamper, røde krus, røde vaser og ja, jeg kan blive ved. Vi er ude i INTET RØDT!

Og skal jeg være helt ærlig og liiiige blotte mig en anelse?… Så må jeg erkende, at jeg heller ikke har det godt med at spise røde vingummier… 

Ja, vi er ganske givet ude i en eller anden meget mærkelig neurose! 

Men i år er der altså sket noget vildt! Og jeg er nu et sted, hvor jeg ikke længere ved, om jeg kan bunde: jeg er nemlig på vej ud i det vilde røde hav – langt væk fra min comfort zone bestående af marineblå, grå, hvid, pastel pink, cerise og aqua blå farver…

Det er næsten som om, at jeg drages af farven dette forår, for jeg har nu både købt:

  1. en knaldrød oversized Cardigan
  2. et par knaldrøde sko fra Fly London (billede findes længere nede)
  3. og ja, nu også et par super fede røde herrebukser fra By Malene Birger. Jeg MÅTTE bare eje dem… for de sidder fantastisk (som alt jo faktisk gør, når det er fra By Malene Birger)… OG fordi de var røde!

 

By Malene Birger - Røde bukser

By Malene Birger – Red Belinda Pants

 

Fly London - Red Heels

Fly London – Red Heels

 

Hvad sker der lige for mig?

HELE 3 RØDE TING!…

Jeg må jo være klar til den ”lukkede”!

 

HJÆLP!!!!………………………

 

 

Har du det også sådan med en eller anden farve fra den store farvepalette?… Eller er det bare mig, der er rablende vanvittig?

 

 

Bedste hilsner

Anne

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
2 Responses to “Vi er ganske givet ude i en eller anden meget mærkelig neurose her!”
  1. Jamen søde dig… rød er jo næsten sort.. (i det mindste for mig)
    – jeg elsker rød og kombineret med sort og hvid er den jo slet ikke farlig 🙂
    Jeg tror også at du vil opleve at du bliver mere og mere glad for den haha… rødt klæder dig i hvert fald godt 🙂

  2. admin siger:

    Hej Lise 🙂

    Måske er det fordi, at jeg synes farven er sådan lidt “hidsig” i det… er generelt ikke god til noget, der er hidsigt… og slet ikke min kæreste, når han er det! Det kan jo være, at det rent faktisk bunder i netop det – min neurose altså 😉

    Men super tak fordi, du siger at du synes den klæder mig. Jeg er i hvert fald super glad for de 3 ting, jeg nu har købt i rød… og håber da også, at glæden forsætter.

    Hvordan står det ellers til hos dig? 🙂

    Anne

Leave A Comment