Tour de Copenhagen i min nye “Cropped Herrebuks” … og by the way, der er ikke megen viking over mig!

Var du ude og snuse foråret ind i går? Det var jeg, og det var intet mindre end fantastisk.

Her i København var vi så heldige, at solen var fremme hele dagen og godt op på aftenen.

Jeg og kæresten slentrede af den grund rundt i 6 timer inde i midtbyens små gader og stræder. Vi tullede, snusede lidt til butikker, drak mokka under et par pitstops, og så forfra all over. Skønt var det!

For år tilbage ejede jeg og eksmanden et skønt kolonihavehus tæt på København. På sådan en “første rigtige lune forårsdag“, lå jeg altid ude i haven med numsen i vejret, pillede i bedene og alle de fine stauder. Jeg elskede at pusle med mine grønne fingre, og altid oplevet en dag i haven som medicin for sjælen … men en hyggetur i de små gader i København, endda med kæresten hånden, er nu bestemt heller ikke at foragte. Det er heldigvis også guf for sjælen.

Jeg må ærligt erkende, at jeg på sådanne foråsdage er lidt mormor-agtig. Jeg sørger nemlig altid for, at være godt klædt på. Jeg var derfor også overrasket over dem, der kastede sig ud i forårssolen, blot iført et par shorts og en t-shirt – for vinden var alt andet end varm og lækker. Måske det er fordi, de er vikinger i blodet, at de kan holde til det? I så fald, er der dæleme ikke meget viking over mig…. jeg HADER at fryse.

Næh, nej! Jeg fortrækker forsat et par lange bukser og en frakke, som sikrer mig, at jeg ikke fryser.

Jeg kan jo altid åbne den lidt – og her menes naturligvis frakken og ikke buksen – hvis jeg har brug for lidt luft.

 

Men nu til indlæggets højdepunkt!!! … Det handler om noget nyt. Det er blåt. Det er ikke noget lånt. Det var ret dyrt. Det var en pludselig indskyldelse. Ja, jeg følte mig nærmest lokket – i hvert fald draget! Ku’ ikke la’ vær’ … jeg lukkede øjnene og brændte kreditkortet. Lidt i hvert fald …

Og nu, hvor jeg åbenbart forsøger at bygge den helt store stemning op, må du naturligvis gerne kaste dig ud i at lave en lille trommehvirvel med fingrene …

Det hele handler om et par nye og meget tjekkede bukser. Jeg impulskøbte dem for nyligt i Hilfiger butikken. Hvad de kostede, behøver vi ikke at komme ind på –  De hører nemlig til “Hilfiger Collection“, som er en “exclusive collection of Tommy Hilfiger iconic styles from the runway show” – de var ikke helt billige, skal vi ikke bare sige det.

Der er tale om en tjekket herrebuks i cropped design. Buksen kan jeg style alt efter behov – igen noget, jeg ofte har fokus på, når jeg shopper. På sådan en lørdag, hvor jeg skal slentre rundt i mange timer med kæresten, hopper jeg i buksen med et par sneakers for at give det hele et  giver et casual look, men skulle jeg på job eller ud og være spændende kvinde for en aften i byen, havde jeg klart stylet buksen med et par frække høje stilleter.

Jeg er SUPER glad for dem! Do you like them too?

For-post-02 For-post-03 For-post-04 For-post-05 For-post-06 For-post-07 For-post-08

 

🙂 Anne

 

PS. Har I set den super skønne Give-Away, som er på bloggen i øjeblikket? Der er lækker olie til hele kroppen og Sødahl morgenkåbe på højkant. Tjek det ud hér.

PPS. Der rettes en tak til kærsten, som netop i går blev tvunget til at praktisere som fotograf i hele 5 minutter, så jeg hermed i dag har mulighed for at vise jer mine fine nye bukser.

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
2 Responses to “Tour de Copenhagen i min nye “Cropped Herrebuks” … og by the way, der er ikke megen viking over mig!”
  1. Lullumut siger:

    De er mega pæne til dig 🙂 Lige sådan nogle jeg godt kunne bruge. Hvis ikke prisen var lidt pebret 😉
    Lyder i øvrigt som en dejlig dag. Og jeg går selv med livrem og seler 🙂 Havde både jakke og tørklæde på.

  2. De er så fede! Jeg elsker en flot “herrebuks” – og den der er bare lige i skabet!
    Du ser skøn ud!

    /Linda

Leave A Comment