Anne Schmidt - Sommerhus hygge

Status på mit store hårtab

Kan I huske mine bekymringer om mit ‘hårtab‘?

For stort har det været. Så stort, at det både har været foruroligende og angstprovokerende.

Stopper det aldrig? Vil det komme igen – håret altså? Hvorfor sker det?

Jeg glædede mig derfor meget til min konsultation hos Hårklikken, som er specialister inden for hårtab.

Og for en måneds tid var jeg forbi. Jeg tænkte derfor, det var på sin plads at give jer en update.

Venteværelset hos Hårklikken

 

Hvordan gik det?

For det første blev jeg taget imod med både smil og hjertevarme.

Det er vildt, hvordan en modtagelse kan gøre så stor en forskel. Men det gør det! Og jeg var vild med det. Stor ros til Hårklinikkens søde receptionister fra mig. Jeg oplever sjældent et lignende niveau.

Da deres hårspecialist, som jeg havde en tid hos (der er naturligvis flere en én) var klar, kom hun personligt og hentede mig, hvorefter jeg blev ført ind i et smukt, lyst og rart lokale.

Konsultationen var hermed begyndt.

I kan tro, hun var grundig. Ikke noget med forhastede analyser eller gætterier. Hatten af for professionalismen!

Konsultationen startede med en samtale, hvor hun stillede mig 117 relevante spørgsmål: Hvornår startede hårtabet? Hvornår oplevede du størst hårtab i perioden? Er det fortsat store mængder hår, du taber, eller er det blevet mindre? Hvad arbejder du med? Hvor travlt har du? Hvad spiser du? Hvor ofte spiser du? Hvordan er din privatlivssiutation? Sover du godt? etc.

Alt i alt en meget grundig foranalyse.

Derefter kom jeg i ’stolen’ hvor hun undersøgte mit hår og særligt min hovedbund for at se nærmere på hårrødder, hårsække og hårvækst.

Meldingen var overraskende. Overraskende positiv!

Hun kiggede på mig med et omsorgsfuldt smil og sagde så: “Anne, dine hår er på vej igen. Jeg kan se dem. De vælter frem! Og der er mange. Det vi med vores specialiserede produkter kan booste, det gør du allerede selv!

Jubiiii!!!!! I kan tro, jeg blev lettet.

Men hun bekræftede mig også i, at hårtabet havde været stort. Ergo, det var ikke noget, jeg havde forestillet mig. Det var jeg et eller andet sted også glad for at få bekræftet. Så vidste jeg, at jeg ikke havde set syner eller kørt noget unødvendigt op i min angst for at blive skallet.

Men, men, men … Rom blev ikke bygget på én dag. Jeg skal fortsat holde øje med mængden af hår, jeg taber. Jeg skal spise mere regelmæssigt. Jeg skal passe meget på mit nuværende hår, for det er træt, slidt og helt sprødt som knækbrød. Derfor giver jeg det nu en nærende kur i tide og utide. Ja, mere eller minre dagligt. Selv i tørt hår (hårspidserne), påfører jeg det også. Og mit hår ELSKER det. For at sikre, at jeg ikke kom til at skade håret unødigt med dumme kemikaler, silekoner etc. bruger jeg Hårkuren fra Hårklikken. Den er nemlig uden gift, og kun fuld af nærende forkælelse.

Det er såmend ‘bare’ denne sag, vi er ude i …

 

Så lige nu væbner jeg mig med tålmodighed, en nærende hårkur (og meget af den) og bunkevis af gode vitaminer.

 

Bedste hilsner

Anne

Anne Schmidt - Sommerhus hygge

———————————————————–

Indlægget indeholder ingen affiliate links og jeg bliver ikke økonomisk begunstiget på nogen måde.  

 

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
5 Responses to “Status på mit store hårtab”
  1. ole siger:

    Dejligt at læse, Anne.

  2. Lena siger:

    …. Hair mask – den vil jeg gerne have fat i, men kræver det et besøg eller kan man blot købe den?

    Knus fra mig til dig 😘

  3. Kære Anne. Dejlige nyheder, at dit hår er på vej frem igen. Det er vildt som ens krop nogle gange reagerer på nogle mærkelige ting.

    Min stof til eftertanke, håret skal nok også have en kur i ny og næ.

    /Annette

  4. Anne, WhatWhenWhere siger:

    Tak for din dejlige kommentar Annette. 🙂

    Ja, kroppen taler sit tydelige sprog, og hører man ikke efter, begynder den at råbe.

    Jeg kan på det varmeste anbefale kur til håret. Det vil takke dig for det.

    /Anne

Leave A Comment