Sommerlook – Let, luftig og levende, så jeg er forberedt på lidt af hvert !

Som ofte er den danske sommer uberegnelig, og i år er bestemt ingen undtagelse.

Det er derfor super svært, at finde ud af, hvad man skal tage på. Hver morgen tjekker jeg vejrudsigt og glaner selv ud af vinduet i håb om en eller anden form for forudsigelse, men kan stole på. For den ene dag står det ned i stænger, en anden dag er vinden kølig, den næste dag er det lummert og med høj sol, og så er der de dage, hvor det pludseligt går fra den ene yderlighed til den anden.

Sommeren opfører sig i den grad skizofren … eller  som en teenager med seriøse identitetsproblemer.

Den ved jo slet ikke, hvad den vil!

Så … for at kunne agere lige så omskiftelig som vejret, består mine outfits i øjeblikket typisk af flere lag, så jeg nemt kan tag af og på, eller cropped jeans og en løs og luftig oversized skjorte eller tunika, så kroppen fortsat kan ånde, hvis det pludseligt bliver hedt.

 

 

I dette sommerlook, har jeg en løs og luftig kjole på fra Masai (se de mange farver den fås i hér). Over den har jeg en kortærmet, tynd og blød cardigan på, som du desværre ikke kan se på billedet, da den er skjult af det sidste lag, som er en løs cardigan i tyndstrikket uld fra DAY. Jeg købte den for år tilbage men den bruges fortsat flittigt.

 

Hvordan skaber du fleksible looks, der kan tilpasses det uberegnelige sommervejr?

 

Bedste hilsner

Anne

 

———————————————————–

Indlægget indeholder ingen affiliate links, og jeg bliver ikke økonomisk begunstiget på nogen måde.  

 

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment