Pimp garnet op, som havde du fået en tur i høet!

Jeg misunder de kvinder, som helt naturligt vågner op med den vildeste høstak på toppen, som havde de lige fået en fræk tur i høet.

Selv er mit hår tyndt, og gør jeg intet ved det, er det en yderst kedelig affære, vi er ude i. Langt fra nogen spændende høtur med vildt hår og røde kinder. Mere sådan en kedelig fordrukken smuttur i Vejle Å, man helt bare vil glemme alt om.

Gennem årene har jeg prøvet diverse ’volumen’ og ’thickening’ produkter, og der har været både gode og dårlige iblandt. Nogle gør absolut intet godt, mens andre i den grad gør, hvad de bebuder. Det betyder naturligvis ikke, at jeg fra den ene dag til den anden pludseligt vågner op med helt nyt, lækkert og fyldigt hår. Desværre. Men det betyder, at der findes produkter, som rent faktisk gør en forskel og kan skabe lidt af det, du går og søger.

Det er nogle af dem, vi i dag skal kigge nærmere på. Let’s hit it! .-)

 

Fyldigere hår med Nioxin Diaboost

(Thickening Extrafusion Treatment)

Nioxin intensive treatment thickening review anmeldelse anbefaling tyndt hår behandling

Der er tale om en luksuriøs leave-in-treatment, som jeg bruger i håndklædetørt hår (faktisk lidt mere tørt end det, men inden jeg føntørrer). Selv lover produktet, at det øger tykkelsen af hvert af de eksisterende hårstrå og dermed giver et fyldigere hår. Som bonus skulle det også gøre det mere modstandsdygtig, så det ikke har så nemt ved at knække.

Jeg har ikke selv mulighed for at analysere mine hårstrå men oplever på trods af manglende analyseapparater, at det absolut gør en forskel. Jeg ved, at man også kan bruge det i tørt hår, men jeg har aldrig testet, hvordan det så vil arte sig. Det må jeg lige få prøvet ved lejlighed.

 

Aveda Thickening Tonic

aveda thickening tonic review anmeldelse anbefaling tyndt hår behandling

Her er vi ude i en ret lækker volumenskabende tonic med blandt andet certificeret organisk aloe vera og hvedeaminosyrer, der som bonus tilfører lidt glans. Den skaber en maksimal volumen og liv til fint hår, uden at tynge det, helt fra rod til spids. På meget simpel vis hjælper den med at give håret lidt fylde. Jeg mikser den ofte med en saltvandsspray (se 2 gode muligheder længere nede i indlægget).

 

Björn Axén: Dry Shampoo + Organic Texturizing Salt Water Spray

 

Bjorn axen dry shampoo salt water spray review anmeldelse bedste saltvandsspray tyndt hår

Jeg kan ikke leve uden hverken en god saltvandsspray, ej heller tørshampoo. Sidstnævnte er en ren videnskab at bevæge sig ud i, for der findes så mange forskellige typer af tørshampoo på hylderne, at man ikke kan blive andet end forvirret. Jeg har prøvet mange af dem men bøvler ofte med, at min hovedbund bliver ked af det – den begynder ganske enkelt at klø, kan ikke ånde og bliver tillige irritereret over de store mængder parfume, som ofte hældes i produkterne.

Lige nu er en af mine favoritter en sag fra svenske Björn Axén: Dry Shampoo Soft Touch. Den giver mit hår lidt tekstur og fylde uden at håret bliver hverken ’melet’, klistret eller mærkeligt stift. Det er uden tvivl den mest naturligvis tørshampoo, jeg har prøvet til dato.

En anden Björn Axen ’darling’ er den økologiske saltvandsspray. Jeg er storforbruger af både denne og den fra Balmain, jeg nævner senere i indlægget. Den skaber på fin og naturlig vis lidt let struktur, volumen og let hold, og er naturligvis det helt rigtige valg for dig, der går efter gode økologiske produkter.

 

Balmain – Designer hår på den gode måde!

Balmain hår produkter anmeldelse anbefaling

Normalt har jeg det sådan med skønhedsprodukter fra designer brands: ”Don’t do it!” For det siger sig selv, at de jo IKKE er funderet hverken i hudpleje, makeup eller hår, så hvorfor dælen skulle de kunne noget særligt andet end at prale med et lækkert navn.

Men når det kommer til hårprodukter fra Balmain, så må jeg tage det i mig igen. For jeg er VILD med deres produkter. Også selvom de er mere parfumerede, end jeg normalt vil vælge. De dufter nemlig bare skønt – hverken mere eller mindre. Og så virker de!

Mine favoritter fra hårserien er uden tvivl den super effektive saltvandsspray, der giver god hold og tekstur, samt den yderst lækre voks giver mit hår smuk glans og definition i spidserne.

 

Husk altid at give håret masser af fugt – også selvom du har tyndt hår. Ellers udtørrer du det fuldstændigt! Det er desværre ofte det, vi med flat og kedeligt hår kommer til – i vores iver efter at få løftet det hele lidt op. For at undgå det, bruger jeg altid en nærende shampoo og dertilhørende conditioner når jeg vasker håret. De mange volumen shampooer gør nemlig håret filtret og udtørret, frem for sundt og vitalt. Det er i hvert fald min erfaring.

 

Now, let’s pimp that hair! 🙂

 

Mange hilsner fra mig,

Anne

 

Ps. Har du set at Magasin har 20% på dullegrej? Og kun i dag! Men også i deres online shop, så du kan nå det endnu. Selv benyttede jeg lejligheden til at få mig en ny ‘Energie de Vie – Creme Liquide‘, som jeg fortsat er ret begejstret for.

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment