Om ikke at være til salg!

Jeg blev inspireret til dette indlæg, da jeg i dag læste dagens post på Malsen.dket skønt indlæg, som altid fra Marlene.

For det med at være blogger kan være mange ting. Og hvorfor er det lige, at man overhovedet gør det? Blogger altså.

Gør man det for at blive set og anerkendt? Gør man det for de til tider super fede oplevelser? Gør man det fordi, man får et kick af de mange besøgende og derfor dagligt enten fejrer eller sørger over dagens besøgstal på Google Analytics? Ja, hvorfor gør man det egentlig?

Jeg startede med at blogge, fordi jeg savnede at skrive, formidle, kommunikere og være kreativ. Og valgte så at kombinere det med mine interesser for design, mode, dullegrej, kunst og cocktails. Med tiden er der kommet plads til de mere personlige indlæg, hvor jeg deler ud af mine tanker og observationer om livet generelt. Både de sjove historier og de mere melankolske. Og jeg nyder ”det hele” meget.

I forhold til indholdet på bloggen, er jeg altid uhyre selektiv. Måske mit selektive-mindset også gør, at jeg bare nyder det endnu mere…. at blogge altså. For WhatWhenWhere er MIN blog.

Jeg er derfor heller ikke til salg.

Det betyder også, at jeg siger nej til sponserede indlæg, affiliate links, reklamebannere etc., for så går der jo forretning i det hele – og det ønsker jeg slet ikke. Jeg har rigeligt af det dersens ”business” på hverdagens agenda. Næh… nej! Dette skal frem for alt være mit frirum – mit rum – hvor jeg med jer alle derude deler de ting, jeg kan lide. Alene fordi, jeg kan lide dem og gerne vil fortælle om de skønne herligheder, jeg har opdaget! Og ikke fordi, der kunne være en økonomisk gevinst i det.

Det betyder heldigvis ikke, at jeg skal undvære alle de gode oplevelser, som mange af de mere kommercielle bloggere får. For jeg får også invitationer til forskellige events og elsker at deltage i dem, hvis de har min interesse.

Jeg er også så heldig, at jeg til tider bliver beriget – og nyder hver evige eneste gang at åbne de pakker jeg modtager – som var jeg en lille pige der har fødselsdag. For ja, hvem elsker ikke at få gaver og overraskelser? Men igen har jeg en frihed i min uafhængighed, og det betyder at jeg kan vælge til og fra. Jeg skriver derfor kun om produkter, som jeg selv helt oprigtigt er begejstret for – uanset om det er lækre sager, jeg selv har været ude at bruge en formue på eller om det er en sag, jeg har fået ind til test. Nogle af jer tænker måske, hvorfor jeg ikke bare skriver både gode og dårlige anmeldelser på bloggen? Det kunne jeg på sin vis også godt, men det er bare ikke det, som er blevet mit blog-koncept her på WhatWhenWhere. Jeg har heller ikke tid til det med både fuldtidsjob, mor- og kæresterolle. Desuden findes der uhyre mange dygtige beautybloggere, som ikke laver andet end at teste løs. Og super cool at vi har dem – jeg er bare ikke én af dem.

Så hvad jeg vil sige med alt det her?

”Jeg er Anne Schmidt og whatwhenwhere.dk er mit eget lille univers – et univers, hvor jeg vælger at dele en lille smule af mig – i håb om, at kunne underholde og inspirere. Et sted, hvor jeg får et frirum fra alt fra KPIer, salgsstatistikker, budgetter, indkøb, støvsugning og sure sokker. Et sted, hvor jeg alene blot skal nyde at skrive, formidle, grine og græde, dele fif, looks og tips til drømme-jeans og uundværligt dullegrej. Men alt i alt – er det mig og min verden – intet andet. ”

 

Hvad tænker du om bloggen og bloggens indhold? Hvis du læser med, så hvorfor? Og hvilken type af mine indlæg, kan du bedst lidt at læse?

 

Glæder mig til at høre fra dig.

 

Bedste hilsner

Anne

 

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
2 Responses to “Om ikke at være til salg!”
  1. Jesper siger:

    Hej Anne,

    Det er en meget interessant blog du har, håber du fortsætter det gode arbejde i 2015.

    Mange hilsener
    Jesper

  2. admin siger:

    Hej Jesper

    Tak for din feedback 🙂

    Bedste hilsner
    Anne

Leave A Comment