Going out Look - White jeans, golden top and Blazer

Mine 10 år i Stilkrise… Tjekket kan jeg ikke prale af, at jeg var!

Når jeg skal ud, har jeg det ofte sådan, at jeg ikke ønsker at blive ALT for fin.

Og hvornår er man egentlig det? For fin altså?

For mig er det, hvis jeg føler mig for pyntet, og det ville jeg eksempelvis føle, hvis jeg iførte mig en kjole fuld af pailletter. I stedet for en fuld pailletkjole, ville jeg vælge en enkelt pencil-skirt og så en smuk paillet top til – for jeg har bestemt ikke noget imod pailletter. Det er ganske givet min meget fornuftige og praktiske mor, som har påvirket mig på den front – for som barn var jeg egentlig ikke smart og feminint klædt. Jeg var i stedet “praktisk klædt”… lyder det kedeligt? Ja, og det var det skam også!

  1. En cowboy-buks (som man kalder jeans i Jylland) – muligvis med lap på, hvis der var kommet hul på knæet
  2. En vind/vand/mudder-avisende jakke
  3. En fodformet og praktisk sko eller gummistøvle med eller uden for i..

“Et mega skår” eller “smart & fashionabel” var jeg bestemt ikke!..

Da jeg ramte de 16 år, måtte jeg derfor selvsagt ud og gå i “jeg-skal-finde-min-stil-kampen”. Normalt er det noget børn gør i løbet af barndommen, og jeg har eksempelvis flere gange sendt min datter afsted i et outfit, hvor hun lignede mere et fugleskræmsel end noget andet… men det må man lukke øjnene for som forældre, for det hører sig til, når man skal finde frem til netop den stil, som både matcher ens figur såvel som personlighed.

I årene fra jeg var 16 til jeg var 26, var jeg derfor lidt uheldig at se på. Jeg startede perioden med at være “hip-hop-pigen” (stærkt inspireret af teenage-kæresten), så var jeg lidt “hippie-typen”, så blev jeg “genbrugs-tøsen” og så sidst i perioden endte jeg ud i noget a la “jeg-blander-lidt-det-hele-og-sammensætter-tingene-lidt-for-mærkeligt-typen”.

MEN pludseligt var den der bare – min stil altså – og i dag er jeg ret så tro mod den.

Det at være tro mod sin stil betyder for mig, at hvis modemagasinerne skriver spalte op og ned om den ene eller anden “nu-og-her” trend, så bruger jeg det KUN som inspiration. Jeg bliver aldrig slave af det, for hvorfor indkøbe en masse, der slet ikke gør noget godt for mig og min figur – blot fordi, det er på mode? No F.. way!

Gør det mig kedelig og konservativ? Måske… Måske ikke… Det er nok en smagssag. Men jeg føler ikke, at jeg af den grund “står stille” i min stil – jeg føler blot, at jeg er tro mod den.

Når jeg sammensætter et look, har jeg derfor altid fokus på, hvad der virker for mig – både til min figur men også til min personlighed. Et eller andet sted har jeg også fokus på, at jeg skal føle mig lækker MEN samtidigt kan mærke, at jeg har fødderne plantet på jorden – og dermed ikke er for pyntet, som vi vist startede ud med i dette indlæg… for det dur ikke til mig (ganske givet den jyske muld, der forsat ulmer lidt i mig).

Her et typisk eksempel på, hvordan jeg sammensætter et “ud-at-spise-på-restaurant-sammen-med-venner-look“. Og som du nok bemærker, er vi langt fra ude i noget høj-teknologisk og mega fancy… næh… Vi er blot ude i et par lækre jeans, en høj hæl, en festlig top og så en klassisk blazer.

Meget nemmere, kan det vel næsten ikke blive?

Hvis ikke jeg havde paillettoppen på og i stedet en mere afdæmpet sag, havde jeg klart stylet looket med en stor lang halskæde eller flere små lange halskæder. Jeg ELSKER lange halskæder!

 

Going out Look - White jeans, golden top and Blazer

Going out Look – White jeans, golden top and Blazer

 

Going out Look - White jeans, golden top and Blazer

Going out Look – White jeans, golden top and Blazer

 

 

Hvad med dig – har du også haft en periode i dit liv, hvor du var dumpet ned i en fæl stilkrise og famlede rundt i blinde?

 

Bedste hilsner

Anne

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
4 Responses to “Mine 10 år i Stilkrise… Tjekket kan jeg ikke prale af, at jeg var!”
  1. Henriette siger:

    Jeg har aldrig kørt en stil sådan hundrede procent ud, men har helt klart haft nogle uheldige elementer ind over! Fx alt for meget voks og spænder i pandehåret, de GYSELIGE Buffalo støvler og en lang lilla læder jakke…
    Kh Henriette // blondinemor.dk

  2. Ha ha.. jeg kan godt nikke genkendende til de stilforvirringer du beskriver fra tidligere.. jeg har også været der…
    – og har det faktisk ret meget på samme måde som dig både mht. den jyske muld i barndommen og det faktum, at man kun skal følge med moden i det omfang, at det i forvejen passer ind…
    Det er jo så simpelt… og jeg synes i øvrigt, at det er fedt, med dem der virkelig er tro mod stilen og holder den… jeg kan godt engang imellem lige få nok… og så springe ud i noget vildt eller helt andet… og det er faktisk også sjovt 🙂

  3. admin siger:

    @Lise – Hahahahaha… ja, jeg var virkeligt vidt omkring og fornemmer, at du selv var gennem det samme. 🙂
    Jeg springer også ud i noget lidt vildt af og til, men for det meste bliver det egentlig aldrig en succes. Derfor er jeg blevet mere bevidst om at udfordre min stil men forsat være tro mod den… giver det mening? 🙂

  4. admin siger:

    @Henriette – spænder i pandehåret… hahahahahahaha!!!! og Lang lilla jakke!!! Gys!… tænk hvad vi har udsat os selv for gennem tiden. Totalt grineren 🙂

Leave A Comment