Måske jeg dør i dag … så ”just in case”, får du lige mine 3 nye støvleforelskelser

Realiteten er, at jeg om 12 dage skal løbe DHL og dermed en rute på 5 kilometer sammen med tusindvis af andre løbere i fælledsparken. Det kommer sig af, at jeg under sidste års DHL brokkede mig ”lidt for friskt” til direktøren over, at vi ikke indtog lækre grillede bøffer med hjemmerørt bearnaise, som de gjorde i naboteltet. Han var hurtig på aftrækkeren med et svar: at han da var klar på at sørge for både grill, bøffer og hjemmerørt bearnaise til næste år, hvis jeg til gengæld lovede at deltage som løber – og ikke blot dovnede den som hepper på sidelinjen.

Konkurrence-kæk som er jeg, gav jeg straks håndslag på det.

Der er nu gået et år siden håndslaget, og det er nu, jeg skal bevise, at jeg holder hvad jeg lover. Hele firmaets grillparty står tilmed på spil, for direktøren har sendt ”sød” mail rundt til hele huset med besked om, at der kun bliver hjemmerørt bearnaise på menuen, hvis hende Schmidt(altså mig) holder, hvad hun lover. Du kan nok se det: der ikke er nogen vej uden om.

Jeg ligger, som jeg har redt!

Realiteten er desværre også, at jeg ikke kan løbe. Jeg er SÅ meget ude af form, at jeg ikke engang magter at løbe efter bussen. Løbeskoene står, som var de fra et andet årti (hvilket de vist også er) med et pænt lag støv over sig og nullermænd indeni – gemt væk fra mit synsfelt. Det er længe siden, de har set lyset, mærket asfalten og duftet klamt af sure og svedige fødder.

Panikken er så småt begyndt at indfinde sig.

Uh... TOP

 

Derfor har jeg i dag pålagt mig selv at hoppe i de gemte og glemte løbesko. Jeg bliver jo nød til at få en fornemmelse af, hvor galt det står til. Jeg har sat mig for at løbe, lunte, gå sølle 3 kilometer … for måske derefter at dø.

Jeg håber, jeg overlever turen, men ved det ærlig talt ikke.

 

Derfor, vil jeg for god ordens skyld nå at vise jer mine 3 nye støvleforelsker INDEN jeg kaster mig ud på den mulige dødsrute!

De 3 støvler er flade ankelstøvler og har hver især et ret så karakteristisk udtryk. Det giver dem et eksklusivt udtryk, jeg synes er top-lækkert, når man som jeg, ofte blot styler dem til et par stramme jeans og en skjorte.

Hvad synes du om dem? Kan du også se for dig, hvor TOP-lækre de vil være her til efteråret, til et par stramme jeans og en hvid skjorte?

 

Melvin & Hamilton – MILLI, Snørestøvletter 

Melvin & Hamilton - MILLI - Snørestøvletter - tan - 2

Melvin & Hamilton - MILLI - Snørestøvletter - tan - 1

Melvin & Hamilton - MILLI - Snørestøvletter - tan - 3

 

Pier One ankelstøvle – i navy lak

Pier One ankeltstøvle - navy lak - 2

Pier One ankeltstøvle - navy lak - 1

Pier One ankeltstøvle - navy lak - 3

 

Ippon Vintage – SUN RETRO Ankelstøvle

Ippon Vintage - SUN RETRO - Ankelstøvler - rouge - 2

Ippon Vintage - SUN RETRO - Ankelstøvler - rouge - 1

Ippon Vintage - SUN RETRO - Ankelstøvler - rouge - 3

 

Stort knus fra en (måske) døende Anne

 

PS. Jeg er gået totalt i stå på taske-fronten – har endnu ikke besluttet mig og tænker, at jeg måske skal se mig lidt mere omkring, for at sikre mig, at jeg nu også får købt en taske, jeg bliver glad for i længden. Tak til jeres gode råd og kommentarer både her på bloggen, facebook og Instagram.

By the way… har fået den fine grå taske med frynser hjem, og den er jeg super glad for.

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
6 Responses to “Måske jeg dør i dag … så ”just in case”, får du lige mine 3 nye støvleforelskelser”
  1. StyleStories siger:

    Den grå frynsetaske var også klart min favorit, så det var et godt valg! 🙂

    Håber du overlever både i dag og til DHL. Af samme grund melder jeg mig aldrig til sådan noget 😀

  2. Anne, WhatWhenWhere siger:

    @Mette.

    Fedt at høre, at du bakker mit valg af taske op 🙂

    Jeg overlevede løbe-, lunte-, gåturen i dag. Var dog forsat en time efter helt tomatrød i hovedet. Hahahaha… Fuck, jeg har en ringe kondi. Det bliver spændende at mærke, hvordan musker og led har det i morgen.

    Stort knus
    Anne

  3. Lise siger:

    Søde Anne, du skal nok overleve DHL (og jeg er sikker på det bliver i god stil ✨👌🏻😄) Jeg blev så inspireret at din jagt på den perfekte taske til job, at jeg forelskede mig i nr. 4 – som nu er indkøbt og skal med mig på job i morgen 😃 Knus Lise😘

  4. Lidt god musik i ørene så bliver du båret igennem af alle menneskerne omkring dig, og så har du jo en kæmpe gulerod foran dig… Hjemmelavet bearnaise..

    God tur.

    /Annette

  5. Anne, WhatWhenWhere siger:

    @Vejen til Birkin: Gjorde som du sagde – musik i ørene, og det gik også helt ok. Var dog tomatrød i hovedet i over en time efterfølgende… Hahahahaha! Godt, jeg ikke lige skulle til middag ude i byen efterfølgende :-))))

  6. Anne, WhatWhenWhere siger:

    @Lise: Stilen er lige nu underordnet – bare jeg overlever de 5 kilometer :-)))) og SÅ fedt med tasken. Er den lækker? Hvordan er den i størrelsen in “Real life”? 🙂

Leave A Comment