Giver du også dit vækkeur en ordenligt sviner i dagene og er din hjerne også svært svigtende?

Sorry for saying it out loud:

Den ferie sluttede da alt, alt, ALT for hurtigt!?

Ovenstående følelse har medført en tilbagevendende morgendepression og i forlængelse heraf et uvenskab med mit vækkeur.

Nu tænker du måske: “Kan man være uvenner med sit vækkeur?” Ja, det kan man godt. Jeg kan i hvert fald! Det går tilmed heftigt for sig.

Op til flere gange dagligt har jeg med en masse ucharmerende skældsord svinet det godt og grundigt til.

Jeg giver gladeligt “spetaklet” en aftensviner, når jeg inden sengetid skal slå det til. For allerede dér hader jeg tanken om, hvad der venter forude. “Dit Lorte-dumme-ur!!!” er én af favoritsvinerne fra min personlige samling. “Dit bæst!” er et andet. Ikke synderligt kreativt… I know it.

Om morgenen, når spetaklet starter med sit provokerende rabalder af “se-mig-hør-mig-jeg-skal-have-opmærksomhed-og-stopper-ikke-før-du-giver-mig-den-og-jeg-larmer-bare-mere-og-mere-og-mere-hvis-ikke-du-gør-noget”, får det igen en sviner. Bedre bliver det ikke, når jeg med små øjne og sikkert dårlig ånde, søvndrukkent langer ud efter en snoozefunktionen og dermed kommer til at trække pinen ud.

For 6 minutter senere, hvor jeg igen er faldet dejligt ind i søvnen, begynder det “irriterende-stykke-med-bimlende-morgenalarm” sit stressende spetakel igen.

Nej, gode venner kan man bestemt ikke kalde os i øjeblikket – altså vækkeuret og jeg. Men mon ikke vi finder hinanden igen inden alt for længe? Sådan plejer det vel heldigvis at være.

Når jeg er kommet op og ud af fjerene, går det hele heldigvis meget godt. 🙂

 

Oven i venskabsproblemerne kæmper jeg med ferie-hukommelsesproblemer. Og nej, jeg er slet ikke ude i noget med ikke at kunne huske ferien. Jeg er i stedet ude i, at ferien har påvirket min hjerneaktivitet med en eller anden form for nedfrysning i hukommelsescentret. Det har medført at der er mange ting, jeg direkte har svedt ud (så er det nok slet ikke en nedfrysning, vi er ude i, men en seriøs omgang trykkogning. Jeg befandt mig jo i en hedebølge gennem flere uger).

Det betød eksempelvis, at jeg mandag morgen spurgte min kollega (som sidder liiiiiige over for mig), om hvem det nu var af hans skønne drenge, der havde fødselsdag. Han kiggede lidt mistroisk på mig og svarede: “Jeg har ligesom tvillinger Anne, så det er jo dem begge 2, der fylder år”.

Godt så! Så ved ved man ligesom, at der har været lukket helt ned for hjerneaktiviteten i længere tid end blot en weekend. Men det er vel også det, det hele handler om – ferien altså? 🙂

 

Hvordan med dig? Er du kommet godt igang igen med det pulserende hverdagsliv?

 

Ellers har jeg ikke det store på hjerte i dag, men vil nu alligevel lige vise jer de fine armbånd fra Moost Wanted, som jeg et et par dage inden ferien købte hos sødeste Lot One Studio.

De er blevet vist begejstret frem her på bloggen, men jeg lovede flere af jer et billede, hvor jeg har dem på. Og det har jeg herunder.

TOP - Armbånd fra Moost Wanted købt hos Lot One Studio

 

Jeg er forsat lige så begejstret for mit køb nu som for 3 uger siden og armbåndene bruges derfor også op til flere gange ugentligt.

 

Elsker du ikke også glæden over at have købt noget, du over længere tid nyder lige så meget som første gang, du fik det hjem?

I love it, when it happens!

 

Nu vil jeg slutte for i dag og vil så småt begynde at forberede mig på aftenens sviner af vækkeuret. 😉

 

De bedste hilsner

Anne

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment