Uldfrakke fra September Salon og Tørklæde fra Sand copenhagen 01

Et miks af dyre sager og skønne udsalgsfund!

Skønne lækre sager, man elsker at have på igen og igen, er kernen i en god garderobe. Nogle gange er det dyre ting, som bliver ’yndlinge’, og andre gange er det udsalgsfund, der bliver det.

I dagens look repræsenterer jeg et godt miks af det hele.

Slight Tiger Jeans og Uldfrakke fra September Salon 01

Der er tale om en super lækker og tyk uldfrakke fra September Salon, som bestemt ikke hører til de billige. Ligeledes var mit sort/hvide tørklæde fra Sand Copenhagen, som jeg købte forrige vinter, heller ikke et billigt fund. Begge hører dog til blandt mine absolutte favoritter, og som jeg gladeligt bruger sæson efter sæson … hvilket jo er ret heldig, nu begge dele kunne benævnes til at være en ’pæn udskrivning’. 😉

Det betyder ikke, at jeg ikke, som alle andre, gerne lave en god handel, når det er muligt. Dog ved jeg præcist, hvad jeg skal gå efter, når jeg er på udsalgs- eller tilbudsjagt. Dels notere jeg løbende, eventuelle ting jeg mangler løbende, så jeg ved, hvad jeg skal gå efter, og dels har jeg faste mærker, jeg ved kan tilbyde mig sikre køb.

Jeg er jeansfan (no secret), og de fleste af modellerne i mit skab er ’Slight’ fra Tiger og Sweden. Det er også dem, du ser på billederne. Buksen sidder brandgodt på min pænt flade og snart 40rige popo, længden er perfekt og kvaliteten er høj. Buksen har fulgt mig i mange år, og jeg ved derfor også, hvad størrelse jeg bruger. Det gør det nemt, når der er udsalg eller gode tilbud i omløb. Jeg køber derfor næsten altid mine Tiger jeans på tilbud – og dermed til halv pris (ca. 550 kr.).

Slight Tiger Jeans og Uldtrøje fra COS 01

 

Et andet sted at lave gode fund er hos COS. Jeg undrer mig altid over, at de ikke viser tøjet mere appellerende på webshoppen, men det er vel en del af deres brand at være sådan lidt mere neutrale og tone det hele ned. Men i min optik er det en skam, for COS har utroligt mange skønne sager på bøjlerne. Ja, jeg finder ALTID lidt gode ting hos COS, når der udsalg. Som den kortærmede strikkede top, jeg har på (som jeg også købte i grøn).  Vi var ude i en nypris på omkring 700kr. men et udsalgsfund, jeg fik til ca. 200kr. LOVE IT!

Slight Tiger Jeans og Uldtrøje fra COS 03

 

Har du også et godt miks af både dyre sager og gode udsalgsfund hængende i skabet – som alle hører til i ’yndlingsgarderoben’?

 

🙂 Anne

 

 

———————————————————–

Indlægget indeholder ingen affiliate links og jeg bliver ikke økonomisk begunstiget på nogen måde.  

 

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment