Matas My Moments ansigtsmaske anmeldelse

Dulletip: Vitamin booster til huden fra My Moments + et tip til en skøn hjemmelavet Bodyscrub

Hos mig duller jeg den gerne igennem, når jeg har tid og lyst. Det er heldigvis ofte tilfældet. 😉

Denne weekend har jeg haft mængder af tid, da jeg har ‘gemt’ mig herhjemme og blot tullet rundt i grimt tøj og nusset … både om lejligheden som om mig selv.

Jeg havde oprindeligt planer om mere energiske ‘aktiviteter’, men fysikken har ikke været der. Jeg befinder mig nemlig på 4. dagen med dum hævet og øm mandel, der ikke rigtig kan beslutte sig for, hvad den vil: Blive til en halsbetændelse, eller gå i sig selv! Jeg håber snart, den beslutter sig, så jeg ved, hvad jeg har med at gøre!

Heldigvis har jeg en hel del gode sager på dullemenuen, men for ikke at kløjes i det, tager vi det i små bidder.

Lad os i dag se lidt nærmere på My moments serien fra Matas, hvor jeg vælger at fremhæve 2 af produkterne fra serien.

 

Boosting Vitamin Gel Mask fra My Moments (Matas)

Boosting Vitamin Gel Mask er hurtigt blevet en af mine ansigtsmaske-favoritter.

Hvorfor?

  • Den er fuld af økologiske vitaminboostere som  A, B, C, E F, grøn the, mineraler og beroligende aloe vera.
  • Prisen på 129,- er yderst rimelig sammenlignet med andre lignende produkter (eksempelvis vitaminmasken fra Tromborg, som ligger omkring 290 kr.  Dermed ikke et ondt ord om Tromborg, for jeg har flere produkter derfra, som jeg elsker!)
  • Det er den bedste af vitaminmaske, jeg har prøvet. Jeg ser med det samme et resultat!

Matas My Moments ansigtsmaske anmeldelse

Jeg bruger masken et par gange om ugen. Enten en morgen, hvor jeg ser ekstra træt og grå ud (for ligesom at friske huden op og ‘få den ud af fjerene’), men jeg kan snildt også bruge den om aftenen som en lille hyggeligt aftenritual.

 

Velduftende kropsolie og opskrift på hjemmelavet bodyscrub

Et andet My Moments produkt, som jeg også er ganske begejstret for er kropsolien: Mindful Deluxe Body Oil.

My Moments Mindful Deluxe Body Oil

Den dufter SÅ dejligt og giver mig en optimal spaoplevelse herhjemme. Olien er skøn og nærende, men trænger relativt let ind i huden – fedter derfor heller ikke som mange olier kan gøre.

Jeg bruger den naturligvis som en almindelig olie til kroppen, men jeg bruger den også i min hjemmelavede bodyscrub.

 

Opskrift på en velduftende og nærende bodyscrub (1 portion)

1) Ca. 4 spiseskefulde af My Moments kropsolien (alt efter størrelsen af din ske)

Har du en anden olie, kan du naturligvis også prøve med den, og vil du gerne spare lidt på de lækre My Moments dråber, kan du blande den op med en billigere olie. Vær dog OBS på, at hvis du vælger en kraftigt duftende olie (som olivenolie), så vil det naturligvis påvirke duftoplevelsen. Samtidigt er oliernes konsistens meget forskellige: Nogle er meget fedtede og måske lidt for klistrede i en bodyscrub.  Men ja, prøv dig frem. 🙂

2) Ca. 2 spiseskefulde Salt eller Sukker (alt efter størrelsen af din ske)

Selv bruger jeg en lidt grovere salt end almindeligt fint salt, men ikke en så grov udgave, at min hud bliver ridset. Prøv dig lidt frem med salt eller sukker (rørsukker er også en mulighed), og find frem til den udgave, som passer dig.

3) Et twist af Akaciehonning

Jeg hælder en lille smule honning i, da honning er med til at blødgøre huden. Samtidigt er honning kendt for at være antibakteriel og antiiflammatorisk.

 

Mere kompliceret behøver det ikke at være. Prøv det – din hud bliver babyblød efter sådan en omgang!

 

God søndag derude 🙂

Anne

 

PS. Er du slet ikke til de hjemmelavede udgaver, kan du snuppe den nemme løsning og købe den bodyscrub, der hører til serien, og som derfor har samme skønne duft som olien! Det er denne fine sag til 149 kr.. Bum! 🙂

 

———————————————————–

Indlægget indeholder ingen affiliate links og jeg bliver ikke økonomisk begunstiget på nogen måde.  

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment