Do it naturally: Sådan mindsker du 11-tallerne (VIDEO & GUIDE)

Det er blevet tid til endnu en video – igen featuring skønne Heidi fra Smuk Skincare & Naturlig Smuk.

Sidst handlede det om, hvordan du arbejder væsken ud af ansigtet – også kaldet lymfedrænage.

Denne gang handler det om 11-tallerne.

Og nej, vi er ikke ude i karakterskalaen, om end de rent faktisk giver dit ansigt karakter.

Vi er nemlig ude i de 11-taller, der med alderen dukker frem mellem øjenbrynene. Dem der kan give os et ‘gnavent’ og til tider ’surt’ udtryk.

11 tallerne rynker mellem øjnene øjenbryn

Det er ikke fordi, jeg selv er rynkehysterisk.  Jeg synes endda, de kan være med til at supplere ens karakter.

Smilerynker er eksempelvis skønne, for de er positive. Men lige netop 11-tallerne, gør det modsatte.

De giver ansigtet et mere alvorligt og til tider surt udtryk – i hvert fald hvis de er meget dybe og tydelige.

Og botox er slet ikke mig. Ikke at jeg er fanatisk på nogen måde, for jeg har selv forsøgt mig (positivt) med restylane. Men kan man holde sig ’i form’ på naturlig vis, er det vel altid at foretrække.

 

Guide – 3 simple trin til at mindske 11-tallerne

Guiden supplerer videoen:

Trin 1) Masser med et fast tryk langs linjerne, og bagefter på kryds og tværs af muskulaturen. Brug ca. 15-20 sek. På dette, da det afspænder din muskulatur (spændte muskler = mimiske rynker)

Trin 2) Gå videre med et hårdt tryk i starten af brynkanten. Hold trykket et par sekunder og med et fast tag (må dog ikke gøre ondt) pres ca. 4 steder langs øvre og nedre brynkant. Her dræner du øjenomgivelserne. Gentag ca. 4-5 gange.

Trin 3) Til slut holder du fingerspidserne mod hinanden og ligger håndfladerne på din pande og trækker ud mod ørerne. Denne øvelse afspænder pandemuskulaturen og dræner samtidigt øjenomgivelserne. Gentag ca. 10 gange.

 

Jeg håber, du bliver glad for guiden.

 

🙂 Anne

Capture

 

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment