Det er jo helt vildt! I morgen siger jeg farvel til en arbejdsplads gennem 12½ år …

I morgen sker det.

I morgen siger jeg “tak for tro tjeneste” på min arbejdsplads gennem 12½ år.

IMG_4780

Det er jo for vildt!

Det er sjældent i dag, at man er så længe på samme arbejdsplads, men jeg har været med på en alt andet end kedelig rejse og har derfor konstant udviklet mig gennem årene. Da jeg i 2003 startede i huset, var jeg medarbejder nummer 13. I dag er vi ca. 150 fordelt på 8 kontorer i Europa. Der er uden tvivl sket en del gennem tiden og hold da op, hvor jeg har været med til mange spændende forretningsmæssige ting.

Men nu er det tid til at klippe navlestregen og kaste mig ud i et nyt eventyr.

På mandag starter jeg som Content Manager hos Masai Clothing Company, hvor jeg skal være med til at lancere en international webshop. Det bliver super spændende.

IMG_4783

Hovedet højt og næsen i vejret (på den alt andet end snobbede måde). Jeg er klar og glæder mig.

Jeg er dog lidt vemodig over at skulle sige farvel til en masse skønne kolleger og en arbejdsplads, som har fulgt mig en tredjedel af mit liv. Samtidigt kan jeg mærke, at det er nu, de skal ske og glæder mig derfor også til en masse nye udfordringer

I morgen holder jeg af samme årsag en afskedsreception på min nuværende arbejdsplads, og jeg er sikker på, at jeg kommer hele følelsesregistret igennem. For bare i dag, da jeg skulle skrive min lille hilsen til vores intranet, så alle ude i landene i morgen får en lille farvel-hilsen fra mig, kunne jeg mærke tårerne piple frem.

IMG_4781

Et lille snøft over at tage afsked med en arbejdsplads, som har fulgt mig 12½ år af mit liv.

Jeg har naturligvis allerede styr på min afskedstale (Det er jo mig, vi har med at gøre, så jeg er i den grad forberedt), og jeg har tillige en lille hyggelig surprice (sådan lidt ballade) med i ærmet.

Det bliver en vidunderlig og følelsesmæssig vild dag … Jeg kommer både at tude og grine en masse. Men når det har været godt og længe, så er det også sådan, det skal være.

Og se bare disse fine tulipaner, jeg i dag fik af en skøn kvinde og kollega, som desværre ikke kan være med til farvel-seancen i morgen.

IMG_4788

 

Hvad med dig? Har du selv stået i samme arbejdssituation, hvor sindet fyldes af både smil og tårer?

 

Stort kram fra mig,

Anne

IMG_4782

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
One Response to “Det er jo helt vildt! I morgen siger jeg farvel til en arbejdsplads gennem 12½ år …”
  1. Guuud, stort tillykke Anne, hvor spændende!! Bliver sjovt at skulle arbejde med din hobby 🙂

Leave A Comment