Dage med ’hverdagsblues’. Kender du dem (også)?

Jeg befinder mig i køkkenet med laptoppen på skødet. El-kogeren raser derudaf, så jeg kan få mig min kop kaffe. Gerne snart. Helst nu.

Egentlig burde jeg stå i supermarkedet med kurven fuld af madvarer … mælk i hvert fald, for jeg tager den sidste slat til kaffen om lidt. Køleskabet er i en så gabende tom forfatning, at jeg får et rungende ekko retur, når jeg taler ind idet: ”Der er ikke mere mælk, mælk, mælk mælk …. ”, siger det, mens lyden af mælk sagte toner ud.

Sagen er, at jeg ikke har gidet at fylde det op. Jeg har nemlig de sidste dage befundet mig i en omgang ’hverdagsblues’.

Kender du den også? Denne hverdagsblues?

En sindsstemning, som ikke rigtig ved, hvad den vil være, og hvorfor den er kommet. Et forbipasserende vakuum om man vil, hvor tiden er gået i stå og sindet føles latent, ligegyldigt og dovent.

Så mens jeg drikker min kaffe og samler energi til at gå på jagt efter mælk (og alt muligt andet der kan proppes indenbords), vil jeg nyde, at jeg for et kort øjeblik er helt alene hjemme med min hverdagsblues – helt uden afbrydelser og forventninger om andet.

Jeg vil samtidigt lade Leonard Cohen’s nummer ‘Anthem’ flyde ud i rummet – et nummer, som så fint beskriver, at ingen er perfekte, og at vi aldrig skal forvente det. Hverken af dig selv, dine omgivelser eller hverdagene for den sags skyld.

There is a crack in everything. That’s how the light gets in.

 

Et uddrag af ‘Anthem’ af Leonard Cohoen

The birds they sang
at the break of day
Start again
I heard them say
Don’t dwell on what
has passed away
or what is yet to be.
Ah the wars they will
be fought again
The holy dove
She will be caught again
bought and sold
and bought again
the dove is never free.

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack in everything
That’s how the light gets in.

 

Kærlige tanker,

Anne

Capture

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment