Check it out: Mine karsprængninger og solskade er væk! (And by the way … I’m back! :-) )

Livet bringer på af og til udfordringer med sig, der gør, at man til tider har lyst til at gemme sig, lukke sig inde og gå i hi, som var man en bjørn … eller sågar forsvinde fra jordens overflade, som et rumvæsen.

Sådan har jeg haft det – om end jeg hverken er bjørn eller spændende rumvæsen, og derfor har jeg ikke været så aktiv som normalt her på bloggen.

But now I’m back! 🙂

 

Check it out: Før og efterbilleder af min IPL laserbehandling for karsprængninger/solskadet hud

I slutningen af 2016 påbegyndte jeg (som du måske husker) en behandling af min solskade på brystet – med IPL laser hos CeriX her i København (som  ’by the way’ lige har åbnet en klinik i Odense). Det har været en længe ønsket behandling, og hvorfor det først blev nu, må guderne vide, for jeg er intet mindre en ovenud begejstret for resultatet. Jeg skulle have gjort det for mange år siden!

Her lidt billeder inden behandlingen, taget derhjemme …

 

Skaden var gammel, som i 10 år gammel, og derfor havde den udviklet sig derefter – til det negative. Én behandling var derfor ikke nok. Der måtte flere til. Sådan går det, når man ikke får gjort noget ved det i tide.

Men forskellen er slående.  Enig?

Her de billeder, jeg fik CeriX til at tage, da jeg lå på briksen.

Før-billede …

 

Efter-billeder …

 

Sådan ser der ud hos CeriX

Du bliver altid mødt af et smil, og kan derudover nyde godt af en flot og moderne indretning i lyse omgivelser. Jeg kan på det varmeste anbefale stedet, når det kommer til kosmetiske behandlinger. Jeg følte mig i den grad i gode hænder fra start til slut.

 

Sådan holder jeg skaden væk fremover

Nu er og bliver jeg nok aldrig den store solgudinde, så jeg vil passe på solen, som altid, med en god faktor 50 på brystet.

Derudover er planen, at jeg årligt vil få en behandling eller 2 – alt efter hvor hård sommeren har været ved huden, og på den måde holde det ved lige … lidt som at gå til frisøren, for at holde håret flot og sundt (hvilket minder mig om, at mit garn for nuværende ligner en omgang udtørret hø, og jeg da i den grad trænger til en tur i frisørstolen … men ja, jeg er jo først lige kommet ud af hulen og har generelt lidt områder, hvor jeg halter efter. Men som man siger: ”Hver ting til sin tid”).

 

Stort kram fra mig.  🙂

Anne

 

———————————————————–

Indlægget indeholder ingen affiliate links, og jeg modtager ikke penge for indlægget. Jeg har i stedet lavet en personlig aftale med CeriX, hvor jeg har fået behandlingerne og i forlængelse heraf lovet at blogge om dem efterfølgende. Behandlingen har jeg selv valgt, og holdninger, som du læser i indlægget, er naturligvis også mine egne. 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Leave A Comment