Alle skal på ferie. Undtagen Anne. Hun har nemlig lige en webshop at lande …

Sommerferien er startet. For nogen i hvert fald …

  • For Musse, der drog afsted med sine pakkenelliker søndag eftermiddag. Glad var hun, min kære teenagetøs. Nok nærmere lykkelig. Over 3 ugers ferie med farmand og familie – og sin spritnye nuttede lillesøster.
  • For kæresten … der holder ferie fra på fredag og allerede primo næste uge hopper på et fly. Forlader mig og Danmark til fordel for sydens sol. Destinationen er Spanien, hvor vi igen i år skal feriere sammen 2½ uges tid. Samme skønne sted, som sidste år. Han tager blot (igen) i forvejen. Lucky bastard!

Når han tager imod os i lufthavnen den 18. juli, har han selvsagt allerede scoret sig en lækker sommerglød. Jeg derimod bryder kridhvid frem i ankomsthallen i Malaga, som et skandinavisk spøgelse.

Det står slemt til med den ’sommertan’. Seriøst, tjek lige hvor blege mine fødder er. Christ!

IMG_2351

Nej, ingen ferie til mig. Ikke endnu i hvert fald.

For undertegnede står den på job, hvilket ærlig talt passer mig ganske udmærket. Jeg er nemlig slet ikke klar til det dersens ferie. Jeg har 117 ting, jeg skal nå, for at vi kan være klar med en lancering af den nye webshop i August. 117 ting er mange … så mange, at alle 117 ville forfølge mig som en mare, hvis ferien ventede lige om hjørnet. Og så er der jo ikke noget ved det. Ferie altså.

Ergo … helt fint, at der lige går 2½ uge, inden det bliver min tur.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke glæder mig. Til stilheden, naturen, hyggestunderne, maden, vinen og udsigten.

vinen er serveret

IMG_7999

Summer morning in Sayalonga

Finca in Sayalonga Spain

Hvad byder sommeren på hos jer i år?

 

Bedste hilsner

Anne

 

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
2 Responses to “Alle skal på ferie. Undtagen Anne. Hun har nemlig lige en webshop at lande …”
  1. Arpita siger:

    Jeg kan trøste dig med at jeg slet ikke skal rejse i år. Sommeren består af at jeg blev student i sidste uge – og siden har det kørt på fest. Plejer ellers være på Roskilde festivalen – men ikke i år!

    Savnet til Roskilde og det tomrum der melder sig når man afslutter noget den har meldt sig.

    Men min sommer skal bare være sommer!!

  2. Signe siger:

    Det fineste rim Anne, god ‘arbejdsferie’ til dig

Leave A Comment