6 uundværlige hverdagshelte på en ganske almindelig hverdag

Hverdagen er fuld af hverdag. På alle fronter!

Morgenmaden er hverdagsagtig, for klokken 7 nul dut har man hverken tid eller overskud til den store gastronomi. Man befinder sig i en tåge af gamle drømme, dårlig ånde og søvn i øjnene. Her i huset står den oftest kun på en kop kaffe til ’os gamle’ og en portion havregryn med mælk til Musse. Det er langt fra eksotisk eller ophøjet – vi er nærmere ude i laveste fællesnævner.

Makeuppen får samme tur. Hverdagsturen. Sådan lidt hurtigt ryger pudder, bronzer og mascara på. Tiden er knap – vi er mange om pladsen på badeværelset.

Tøjet følger hverdagstrop, for de festlige palietter og farverige fjerboaer er pænt hængt ind i skabet igen – som et minde om en fjern tid eller en reminder om noget skønt, der venter forude.

Selv aftensmaden bærer præg af det. Hverdagen. Her i huset stod den eksempelvis på omelet. Hverken mere – hverken mindre. Uden tvivl ikke særlig gastronomisk.

Det er nok også derfor, jeg af og til ynder at bryde hverdagens trummerum med en flaske festlig champagne. Uden nogen særlig anledning – jeg finder blot på én! Det er nemlig på sådanne almindelige dage, at bobler i den grad har sin plads i livet.

Det kan lyde kedeligt med al den hverdag. Nogle gange er det det også, men ofte er det blot fordi, vi ikke åbner øjnene op for de gode ting, som hverdagen bringer os – som rammer, rytme og hyggelig morgenradio. Det er nemlig slet ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.

Det samme gælder hverdagsgrejet. Det man bruger løs ugen ud og året igennem. Det er i bund og grund dér, man finder de rigtig gode sager: de sande hverdagshelte.

Derfor har jeg luret lidt i mine skabe og fundet nogle af de sager, jeg i øjeblikket vil kategorisere som hverdagshelte.

 

Lidt skønne hverdagshelte fra dulleskabet

Jeg har skrevet om den før, men den fortjener at blive nævnt igen: Sensifluid Micellar Water’ fra A-Derma.

A-Derma Sensifluid Micellar Water

Det er en meget skånsom men yderst effektiv makeupfjerner og ansigtsrens i ét og samme produkt. Jeg påfører produktet på en enkelt vantrondel og renser ansigtet nemt og hurtigt af. Resultatet er en ren og opfrisket hud, der på rekord tid er klar til en ny dags strabadser.

Produktet indeholder blandt andet Rhealba® Havre, der skulle berolige og beskytte huden, men også troldnød der virker stimulerende og karsammentrækkende. Produktet er vandigt i konsistensens, helt transparent, fedter ikke og indeholder desuden ingen parabener eller alkohol. Jeg er fortsat stor fan!

 

Et andet A-derma produkt, som har fundet sin vej til mit faste sortiment, er Exomega lotion fluid.

a-derma-exomega-lotion

Vi er ude i en sand ven til tør hud. Denne lotion er både skånsom og blid, men gør det den skal: Den blødgør tør hud, dæmper kløe samt forstærker og stimulerer hudens forsvar. Det kan godt være, man ikke opnår en stor og pompøs spa-oplevelse, når man bruger den, men huden er mere end tilfreds. What’s not to love? 🙂

 

Familiens favorit, når det kommer til håndsæbe, er denne ret så simple hverdagssag med havtorn og økologisk blåbær fra Matas. Vi synes alle, at den dufter viunderligt, og at den tilmed også er svanemærket, klager vi ikke over.

haandsaebe-havtorn-og-oekologisk-blaabaer-fra-matas

 

Når det komme til makeup, er mineral pudder fra Nilens Jord en klar favorit. Jeg bruger den løse formel om morgenen og har så den faste udgave med mig i tasken. Pudderet har et højt indhold af naturlige mineraler, blandt andet knuste halvædelsten topaz og quartz, som er med til at give huden en flot og naturlig naturlig glød.  I øjeblikket bruger jeg flittigt den nye farve i serien (Oak), men om en måneds tid, når sommerkuløren er forsvundet, må jeg nok ty til den lyse nuance (Ivory).

mineral-foundation_mineral-powder_nilens-jord

 

 

Min pensel- og børstesamling vokser år efter år. Det klager jeg ikke over, for jeg bruger dem alle flittigt. Min samling byder på mange forskellige mærker og pensler til diverse formål.

Herunder et lille udvalg af de pensler, jeg ofte har i hænderne. Fra venstre mod højre: Bobbi Brown, Glominerals og så de sorte fra Nilens Jord.pensler-fra-nilens-jord_glominerals_bobbi_brown

Én ting, der er helt sikkert: Gå aldrig ned på gode pensler og børster!

 
Jeg kender mange kvinder, der smører læbebalsam eller -pomader på utallige gange dagligt. Gør du det samme, er mit råd klart og tydeligt: STOP DET!

Hvorfor? Fordi, du ødelægger læbernes egen fugtbalance og ender ud i en ond cirkel, hvor de konstant har brug for mere og mere smørelse.

Gør dig i stedet den tjeneste at køb et godt og nærende læbeprodukt, som du hver aften (lige inden sengetid og efter tandbørstning), smører på læberne. Og KUN der. Så vil du hurtigt opleve skønne, bløde og velplejede læber.

Til formålet bruger jeg i øjeblikket Nutri Moist Lip Conditioner fra Xellence. En skøn sag, der gør hvad den skal, uden af fedt unødigt.

nutri-moist-lip-conditioner-fra-xellence

 

Har du lidt hverdagshelte stående? Så skriv en kommentar under indlægget og fortæl, hvad det er. Vi kan vel alle bruge lidt nye helte i hverdagen.

 

Nok for i dag. Klokken er mange og søvnen er på vej. Sov godt derude. 🙂

 

Bedste hilsner

Anne

 

———————————————————–

Indlægget indeholder ingen affiliate links og jeg bliver ikke økonomisk begunstiget på nogen måde.  

Del som du lyster ... Share on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Email to someone
Comments
2 Responses to “6 uundværlige hverdagshelte på en ganske almindelig hverdag”
  1. Venterpaavin siger:

    Jeg er slem til det med læbepomader – men elsker duften, farverne osv. Har dog fået det så meget under kontrol, så læberne ikke er tørre længere (;

    – K

  2. Anne, WhatWhenWhere siger:

    Godt at høre Kit, at du har fået styr på ‘misbruget’ 😉

Leave A Comment